Juletræsfest 2013
Så har vi afholdt vores årlige juletræsfest i OIF/badminton afdelingen. Det foregik som vanligt 2. søndag i advent, nemlig søndag d. 8 december, i Osted hallen.

Kl. 14 åbnede vi dørene og der var allerede kø for at komme ind. Kl. 14.30 startede vi festen hvor der var æbleskiver og noget varmt at drikke efter eget valg som Pierre og Heidi fra cafeteriet stod for.

Endvidere var der en stor flot tombola med en masse flotte præmier, amerikanske lodder og boldkast efter dåser for de små, hvor der var gevinst hver gang.

Omkring kl. 15.00 var det så tid til at kalde på julemanden og alle børnene kaldte så højt at han hurtigt fandt vejen ind i hallen, så han kunne være med til at danse om juletræet og synge en masse julesange. Bagefter satte julemanden sig i en behagelig stol og læste en historie højt for børnene. Derefter fortalte alle børn hvad de ønskede sig til jul og så fik de stor slikpose inden julemanden måtte videre og besøg andre børn.

Denne dejlige dag kunne aldrig have været blevet til noget hvis ikke det var for de gode erhvervsdrivende i Osted og omegn, som har hjulpet med alle de flotte sponsorgaver vi fik. Så en STOR TAK skal lyde til dem alle og en lige så STOR TAK til de frivillige som har brugt kræfter og tid på festen.

Badminton afdelingen takker følgende: Alios, Bjergagergård I/S, Bygma Viby Sj., CP Teknik ApS, Dagli’brugsen Osted, Dankids, Danske Bank, DiBa Bank, El-firmaet Carsten Rasmussen, Ejendomsfirmaet Bent Jensen, Eva-Marie’s, Zilex ApS, Georg Jørgensen & Søn A/S, Gulvfirmaet Severin ApS, HCC Vej & Park, HK Electric ApS, JG Cartec, Lejre Låseservice, Lykkesholm, Mannerup Møllegård, Midtsjællands Folkeblad, Min Købmand Osted, MM-Konsol ApS, Netto Osted, Osted Massage, Osted Pizzaria, Osted Slagterforretning ApS, Per Hollænder, Salon Lysholmparken, Salon MK, Sortimo A/S, Stein P Sport A/S, Super Best Viby Sj., SuperBrugsen Hvalsø, Supergros, Thomas Biler ApS, Tune Textil Tryk I/S, Velværebutikken, Viby Sko - Sport og Mode, Vognmand Carsten Brandt, Zeptor

Vi glæder os til at afholde en ny fest til næste år, 2. søndag i advent.

Glædelig jul til alle.

Hilsen
Ungdomsudvalget